Amorphophallus paeoniifolius dyrkes for sine spiselige knolde.

Knolde fra Amorphophallus paeoniifolius bruges som mad i store dele af den gamle verdens troper. Planten blomstrer årligt med en stor, ildelugtende, lilla-rød blomst. Duften tiltrækker insekter, som tror, det er kød, mens de bestøver knoldplanten.

A. paeoniifolius ligner et træ med stamme og grene, men hele planten er ét enkelt blad. Amorphophallus har en camoufleret 'stamme' for at beskytte sit store blad, da det egentlig ikke er en stamme, men en stængel. Hvis stænglen skades af en sulten planteæder, går hele planten til grunde. 

Botanisk beskrivelse

Amorphophallus paeoniifolius tilhører araliefamilien og stammer fra tropisk og subtropisk Asien til det nordlige Australien.

Vækstform

Knoldplanten vokser fra sin knold, som hvert år sender ét stort blad eller en blomst op. Under de rette forhold kan denne knoldplante blive en sand kæmpe. Bladet kan nå op til to meter i højden og bliver et eksotisk prydtræ. Når Amorphophallus paeoniifolius ikke blomstrer, er det dette enorme blad, der tager over og giver knoldplanten dens unikke udtryk.

Pleje

Plant Amorphophallus paeoniifolius i veldrænet jord med perlit og bark, som vores aroidjord. Knoldplanten trives bedst i indirekte lys og elsker varme. Lad jorden tørre ud mellem vandingerne, og almindelig stuetemperatur fungerer perfekt – undgå blot træk!

For at formere knoldplanten, bruger man primært knoldene. Under knoldplantens hvileperiode kan du forsigtigt adskille datterknolde, som dannes omkring hovedknolden. Disse knolde plantes i veldrænet jord og vandes sparsomt, indtil væksten begynder. Amorphophallus paeoniifolius vokser langsomt.

Blomstring

Under den første blomstringsdag er de hunlige blomster modtagelige for pollen, og den stærke lugt tiltrækker insekter, som fanges inde i blomsten i løbet af natten. Dette gør, at pollen på insekterne kan overføres til de hunlige blomster. 

På anden dag er hunblomsterne ikke længere modtagelige, og de hanlige blomster begynder at producere pollen. Blomsten åbner sig igen, så insekterne kan tage pollen med til andre blomster. På den måde undgås selvbestøvning og indavl.

De hunlige blomster udvikler sig til røde bær, mens resten af blomsten visner. Bærrene, som er klart røde, når de er modne, er let ovale i formen. Under blomstringen afgiver blomsten også varme for at efterligne et frisk kadaver. Yikes!