Bregneplanter, som i dag er populære planter i hjemmet, hører til blandt nogle af jordens ældste planter.

De dominerede jordens flora for mere end tre hundrede millioner år siden, længe før blomsterplanterne opstod. Dagens bregneplanter når dog ikke samme imponerende størrelser som deres forhistoriske slægtninge, der trivede i et varmere og fugtigere klima, men de er stadig fascinerende og langlivede planter. Det er blandt andet rester af forhistoriske bregneplanter, der udgør kulleforekomster, en ressource, som spiller en afgørende rolle i dagens industri og energiforsyning.

Oprindelse

Der findes over 10.000 arter af bregneplanter, og de findes over hele verden. De fleste trives i fugtige og skyggefulde omgivelser, især i tropiske regnskove, hvor de vokser på jorden eller som epifytter på træstammer og grene. Nogle arter kan antage trælignende former, mens andre klarer sig i meget tørre områder, såsom klippesprækker eller højtbeliggende steder nær den evige snegrænse. De kan også findes i vådområder og vandløb.

Selvom bregneplanter formerer sig ved hjælp af sporer og hverken blomstrer eller danner frø, findes der mange legender om den mytomspunne "bregnenblomst". Ifølge overtroen skal denne blomst kun springe ud på midsommernatten og besidde magiske egenskaber, især når det gælder at finde skjulte skatte.

Bregneplanter anses for at have en positiv effekt på indeklimaet ved at ionisere luften, hvilket kan bidrage til øget velvære. Systematisk set tilhører bregneplanter klassen Filicineae, men de enkelte arter placeres ofte i forskellige familier, hvor familienavnet ofte stammer fra plantens videnskabelige navn.

Selvom der findes en stor mangfoldighed af bregneplanter, er det kun et lille antal, der dyrkes som potteplanter eller bruges i floristiske sammenhænge på grund af deres dekorative blade. Deres popularitet i hjem og offentlige miljøer skyldes deres tætte, frodige løv og varierende grønne nuancer, som skaber en levende og naturlig atmosfære.

Almindelige arter og sorter

I dag findes der mange arter af bregneplanter at vælge imellem, og de adskiller sig i størrelse, bladform, farve og plejebehov. Nedenfor følger nogle af de mest populære arter, som er let tilgængelige i handlen.

Nephrolepis exaltata (Sværdbregne)
Denne art er en af de mest dyrkede bregneplanter og stammer fra tropiske og subtropiske områder. Slægten Nephrolepis omfatter cirka 30 arter, som kan være både epifytiske og jordvoksende. Sværdbregnen har lange, bueformede blade med små, tæt siddende småblade langs en tynd og stiv stængel. De unge blade er rullet sammen i spiralform, præcis som hos alle bregneplanter. Planten formerer sig ved at sende rodlignende udløbere ud, som kan udvikle sig til nye planter. Der find2es mange forskellige sorter af Nephrolepis exaltata, som varierer i bladstørrelse, form og struktur.

Cyrtomium falcatum (Glansbregne)
Denne bregneplante tilhører familien Aspidaceae og omfatter cirka ti arter, som vokser naturligt i skove i Asien, fra Japan til Kina, samt i Afrika og på Polynesien. Glansbregnen har mørkegrønne, blanke og læderagtige blade. Den er hårdfør og nem at passe, kræver hverken høj luftfugtighed eller høje temperaturer og trives lige godt i kølige som i varmere rum. Planten foretrækker kalkfattig jord og bør vandes med blødt vand. Om foråret og sommeren kan den gødes én gang om måneden med et kalkfrit flydende næringsstof. Formering sker ved deling eller sporer.

Adiantum (Venushår)
Denne gruppe af bregneplanter kendetegnes ved deres små, lysegrønne blade og deres følsomhed over for udtørring. De trives bedst i fugtige omgivelser og findes naturligt i tropiske områder, primært i Sydamerika, hvor de ofte vokser i klippesprækker og fugtige skovmiljøer. Der findes cirka 200 arter inden for slægten Adiantum, og de mest kendte arter er Adiantum raddianum og Adiantum macrophyllum. Disse bregneplanter kræver meget vand og høj luftfugtighed for at trives.

Platycerium (Elghornbregne)
Denne art omfatter 18 arter, som vokser epifytisk i tropiske skove over hele verden, primært i Asien, Australien og dele af Syd- og Centralamerika. Platycerium har to typer blade: brede, flade blade, som hæfter sig til træstammer og fungerer som næringsopsamlingsorganer, samt langstrakte, hornlignende blade, som producerer sporer. Den mest dyrkede art er Platycerium bifurcatum, også kaldet elghornbregne, som oprindeligt stammer fra Australien.

Asplenium nidus (Fuglebregne)
Denne tropiske bregneplante vokser epifytisk i trækroner og danner store, rosetformede blade. Bladene er lysegrønne, blanke og kan blive op til en meter lange. Fuglbregnen er følsom over for udtørring og trives bedst i høj luftfugtighed og halvskygge. På grund af sin æstetiske form og sit frodige løv er den en populær prydplante.

Pteris cretica (Kretensisk bregne)
Denne art er en af de mest dyrkede bregneplanter og stammer fra tropiske og subtropiske områder. Bladene kan have varierende farve og mønster afhængigt af sorten, og de vokser i tætte tuer fra en fælles rodstok. Kretensisk bregne trives i skyggefulde omgivelser og har brug for jævn fugtighed.

Pleje og pasning

Bregneplanter kræver høj luftfugtighed og kan nemt tørre ud, hvilket fører til bladtab og øget modtagelighed for skadedyr som spindemider. For at sikre optimal vækst er det en god idé at plante dem i en større potte efter køb samt bruge lecakugler og vandholdende materiale som hydrogel for at forhindre udtørring. Der findes også vandingssystemer, såsom hydrobokse, som hjælper med at holde jorden jævnt fugtig.

Med den rette pleje kan bregneplanter blive langlivede og dekorative elementer i hjemmet, og deres frodige løv skaber en følelse af naturlig grønhed og harmoni.